. . . Lindenborg Å strømmer forsat mod nord med fornyet kraft næret af blandt andet Ravnekilden og Lille Blåkilde. Vi nærmer os nu Skadsholmen, der for tusind år siden lå som en ø i den fjordarm, som strakte sig helt ind til Rebild Bakker. Lige inden Skadholmens bakkedrag finder vi Ålykkeengen, der breder sig ind mod Bjergeskovens stejle skrænter.
Her kunne man i vikingetiden høre lyden af øksens drøje hug mod træet, hamren og banken og borets langsomme gnaven af naglehuller sammen med andre lyde fra et bådeværft. Her ved foden af Bjergeskoven var de slanke vikingeskibe – snekkerne – trukket på bedding for at blive repareret efter sommerens togter. Der var også en bedding, hvor dygtige håndværkere med simple redskaber og håndkraft var i fuld gang med at bygge et helt nyt vikingeskib, der skulle indgå i ledningsflåden den følgende sommer, hvor kursen igen blev sat mod Englands kyster, der lokkede med guld og rigdomme. Kølen var blevet strakt for nogle måneder siden, og skibet begyndte allerede at tage form . . .