. . .  Stadstøjet var blevet fundet frem, og madammen og tjenestepigen havde sikkert været ekstra påpasselige, da husbondens jakke, vest og benklæder skulle stryges, kridhvid var skjorten og den stive knækflip. Pigen eller karlen havde pudset skoene,så de skinnede som en garderhusars, guldkæden til gulduret hang i en blød bue fra vestelomme til knaphul midt på herrens mave. Den fine hat på hovedet, frakken børstet en sidste gang – paraplyen ikke at forglemme, for fra tid til anden regnede det. Kusken tog kuskeslaget på og satte sig op på agestolen. Man skulle til byen, og byen i dette tilfælde var en beskeden himmerlandsk landsby ved navn Bælum.

. . . “Krattet”, der nu var blevet forfremmet til at hedde “Terndruplund”, havde vundet over et andet nærliggende sted kaldet Ejstrup Krat, der også havde været foreslået som Galgebakkens afløser. Terndruplund var det indlysende valg, for det er en meget køn og meget dansk bøgeskov, hvor der er en åbning i skoven, og her kunne der både tales,spises og festes.