Mine bøger

FRONTLØBERE
Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S gennem tre generationer
ISBN 87-88293-65-3

Gennem tre generationer har entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S været med til at sætte deres præg på dansk byggeri.

I de første år drejede det sig næsten udelukkende om boligbyggeri i den nordjyske hovedstad Aalborg, men siden hen er det blevet til meget mere, og i dag har A. Enggaard A/S slået sit navn fast overalt i Jylland, og man er også begyndt at bygge på øerne.

Det hele startede ganske beskedent i en nedlagt barbersalon i Aalborgforstaden Vejgaard under 2. verdenskrig, men i løbet af forbavsende få årtier er det blevet til et af vore store byggeforetagender.

Firmaets stifter Asger Enggaard sagde: “Man skal holde, hvad som helst man lover og gøre, hvad man siger!”

Dette er historien om det nordjyske entreprenørfirma og om de tre generationer af familien Enggaard.

 

 

. . . . . . Det er den 25. maj 1943, at han med raske skridt går hen ad hovedgaden i Vejgaard. Det er en dejlig solbeskinnet dag, bøgen står endnu lysegrøn, temperaturen er sommerlig med 17o. Han er ikke nogen stor mand, men han virker energisk og driftig, som han går der . . . .