Mine bøger

HERRESÆDER OG GASTRONOMI I NORDEN
ISBN 87-88293-45-9

Bogen er en skildring af nogle af Nordens smukkeste slotte og herregårde, som jeg har besøgt på rejser i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Men den er også en rejse ud i gastronomien, idet hvert af herresæderne præsenterer en opskrift, som er karakteristisk for det enkelte slot eller herregård.

Bogen er et pragtværk i stort format med et væld af fotos fra alle de spændende steder.

Alle 120 sider i fire farver. Udgivet i 1998 i henholdsvis en dansk, svensk, norsk og engelsk version – i alt 19.000 eksemplarer.

I flere nætter sover han godt og trygt på det gamle kloster, men så en nat vågner han og får kuldegysninger. Hans tanker kredser om de hvide kannikker. Så ser han noget . . . men vi lader H.C. Andersen selv fortælle: “Jeg så og så, det isnede igennem mig, det var ikke til at holde ud, jeg har dobbelt natur. Frygtsomhed og trang til at vide og forstå. Jeg sprang ud af sengen . . .

I 1860 skrev H. C. Andersen en artikel om sit besøg i Skagen året før. På en måde en lille rejsebeskrivelse. Det var den første og eneste gang, han var i Nordjylland, og besøget i Skagen varede kun et døgn, men gjorde et stort indtryk på ham. Så stort, at han allerede i indledningen til artiklen skriver: “Er du maler, da følg os herop, her er motiver for dig.”