Mine bøger

PÅ REJSE I SVERIGE MED H.C. ANDERSEN
ISBN 87-88293-24-6

Der er næppe nogen dansker, der som H.C. Andersen har beskrevet vort broderland Sverige med så megen kærlighed og varme. Seks gange besøgte han landet, og på en lang række rejser har jeg fulgt i hans fodspor. Det er der kommet en meget flot bog ud af, hvor jeg fortæller om hans ophold på herregårde i Skåne og hans ensomme rejse i Dalarne, men også om hans be-søg hos den svenske kongefamilie og hos svenske forfatterkolleger.

Mest spændende er hans to rejser på “Sveriges Blå Bånd” – Göta Kanalen med de mange sluser.

192 sider i fire farver med masser af fotos. Udgivet i 11.000 eksemplarer i både en dansk og svensk version (Resa i Sverige med H.C. Andersen).

Den torsdag aften skrev han i sin dagbog: “Svea, hvad bringer du mig?”. Datoen var den 17. maj, og året var 1849. Samme eftermiddag havde han krydset Sundet fra Helsingør til Helsingborg. Søen havde været hård – så hård, at dampskibet ikke kunne gå ind i havnen, og han måtte over i en robåd . . . .