DE DANSKE SKOVE – en kulturarv ISBN 87- 7047-233-5
Bogen udkom i 1992 i forbindelse med den store tv-serie om “De danske Skove” på DR1, hvor jeg var vært. Det er en samlet kulturhistorisk beretning om vore skove med følgende kapitler: Skovlandet Danmark, Mennesker og dyr i birke- og fyrreskoven, Lindeurskovens træer, Koloniseringen af skovlandet, Danmarks nationaltræ, Skovens levende historie, Middelalderens skove, skovtyve, skovlovringer og kulsviere, Dansk skovbrugs guldalder og Danmarks pragtfuldeste smykke.
Bogen, der er et pragtværk, er på 176 sider i stort format i fire farver med et væld af fotos og akvareller. – Bogen er udgivet af DR-Multimedie og udsolgt.
Et træ. Nogle træer. Og snart ligger det til en lille skov – en dansk skov. En af de småskove, der ligger som en blomsterbuket mellem marker og bakker i det store landskabsbillede. Vi har mange af dem – henved 25.000 fordelt over hele landet. På de store øer. På de små øer. I Jylland. Overalt pynter de i landskabet. Giver det perspektiv, farve, karakter – og skønhed.